
For erhvervsdrivende der tror på fællesskabet
Visualisering af visionen for Stejlepladsen
Har du en drøm om at åbne din egen butik, café, et galleri eller værksted? Stejlepladsen har 10 lejemål til erhverv, der skal understøtte beboernes behov og skabe hverdagsoplevelser for de lokale og gæster udefra.
Måske har du allerede et koncept, der passer ind i Stejlepladsens værdier om fællesskab, grøn livsstil og lokalt forankrede ideer. Måske mangler du et sted at afprøve dit koncept. I begge tilfælde kan erhvervslokalerne være din mulighed for at udleve din drøm, mens du bidrager til et særligt lokalområde og byliv, som er i færd med at spire frem.
Kan du se dig selv i én af de fire typer erhvervslejemål?
Visionen for Stejlepladsens erhvervslokaler er at skabe et balanceret handelsliv, hvor aktørerne både er til for beboerne og hjælper hinanden med at drive økonomisk bæredygtige forretninger gennem nyskabende hybridløsninger og multifunktionelle koncepter.
For at skabe synergi og balance frem for konkurrence mellem de erhvervsdrivende bliver der tale om fire forskellige formater:
- Hverdagens byliv
- Beboernes springbræt
- Lokale serviceerhverv
- Fælleshus til forpagtning

Lokale serviceerhverv
De lokale serviceerhverv er ikke afhængige af spontane besøg eller de mest synlige placeringer. Til gengæld har de stor værdi for beboerne i området og potentiale for at opbygge en loyal kundebase. De kan bl.a. udgøres af yogastudier, kropsbehandlere, psykologer, akupunktører og meget andet. Der er også mulighed for at indrette kontorer, showrooms og lign., så længe koncepterne er i tråd med Stejlepladsens profil.
Beboernes springbræt
Stejlepladsen appellerer til den fællesskabsorienterede og engagerede beboer og vil med stor sandsynlighed også rumme en spirende iværksætter eller to. Med konceptet “Beboernes springbræt” skabes mulighed for et erhvervslejemål der kan rumme det atelier, værksted eller showroom, de altid har drømt om.


Hverdagens byliv
For at skabe et attraktivt og sammenhængende bykvarter med de nødvendige hverdagsfaciliteter for beboerne er de klassiske formater som kiosker, bagere, kaffebarer, caféer og øl- eller vinbarer ønskede. Deres formål er ikke kun at bidrage til en bekvem hverdag, men også at skabe sociale mødesteder og en levende bydel.
Fællesfaciliteter
Stejlepladsen skal etableres som en attraktiv bydel for københavnerne - og en bydel, man gerne besøger som udefrakommende. Det kan de rigtige erhvervsdrivende hjælpe med ved at udfolde særlige koncepter, som kan lokke københavnerne på cyklen eller i metroen og af sted mod Stejlepladsen. Det kunne være koncepter, der spiller sammen med de særlige omgivelser i området; måske saunagus, udendørs yoga, vandsport eller noget helt fjerde.
Kontakt Briq
Interesseret i et erhvervslejemål? Kontakt Briq på lh@briqgroup.com.