Ofte stillede spørgsmål

Stejlepladsen

Hvem står bag projektet?

Stejlepladsen udvikles af Ejendomsselskabet Stejlepladsen P/S, som er ligeligt ejet af Udviklingsselskabet By & Havn og PFA.

Hvilke boliger bliver bygget først?

Vi bygger arealet langs Bådehavnsgade først (etape 1 ud af 3), som rummer private lejeboliger og private ejerboliger. Desuden både ejer- og lejeboliger i bofællesskaber, almene boliger og en P-kælder. Anlægsarbejdet gik i gang i april 2024, hvor pæleramningen og spunsen blev opstartet.

Fællesskab

Hvorfor prioriteres fællesskabet højt på Stejlepladsen?

Der er flere niveauer af fællesskaber på Stejlepladsen. Uanset om du bor i et ejer- eller lejebofællesskab eller i en almen bolig, så er det muligt at indgå i det store og brede nabofællesskab på Stejlepladsen. Her mødes man i fælleshuset eller lærer sine naboer at kende på vejene, hvor der også er plads og ro til, at børnene kan lege på kryds og tværs.

Alt sammen bidrager til de tætte sociale relationer, nabofællesskabet i området og er en vigtig del af det at være et godt sted at bo.

Hvad vil fælleshuset rumme?

Fælleshuset bliver opført på Stejlepladsens bedste placering lige ved vandet ud til bydelens grønne kile.

I fælleshuset bliver der plads til fællesspisning, en café, foreningsaktiviteter, klubber, booking til private arrangementer og meget mere – både inde og ude på terrassen.

Det er ambitionen, at fælleshuset bliver et aktivt hus for nabolaget med programlagte aktiviteter i løbet af ugen. Ligeledes bliver der rig mulighed for at få indflydelse på husets indhold og brug.

Kan alle benytte sig af fælleshuset?

Fælleshuset vil være åbent for alle i området. Ambitionen er, at det er åbent og aktivt fra morgen til aften alle ugens dage. Der kan være visse arrangementer, som kun er for beboerne på Stejlepladsen, eller forbeholdt beboere, der har lejet det til private begivenheder.

Parkering

Hvor bliver der parkering på Stejlepladsen?

Der kommer ca. 285 parkeringspladser på Stejlepladsen. De fordeles, så ca. 85 pladser etableres i parkeringskælderen, ca. 75 placeres langs Sejlklubvej og godt 9 handicapparkeringspladser etableres tæt på de kommende boliger. Omtrent 115 parkeringspladser etableres på et midlertidigt parkeringsområde på vestsiden af Bådehavnsgade fra sommeren 2027, når etape 2 af byggeriet på Stejlepladsen er klar til indflytning.

Den midlertidige parkering kan benyttes, indtil der etableres nye parkeringspladser i forbindelse med det kommende byggeri på den anden side af Bådehavnsgade.

Vi forventer, at der bliver indført betaling for alle parkeringspladser på området. Den endelige operatøraftale og pris er dog endnu ikke fastlagt.

Kernehusene (ejerbofællesskab)

Hvornår går salget i gang?

Salget af Kernehusene går i gang til juni 2025. Det vil ikke være en helt almindelig salgsproces, da det er vigtigt for det fremtidige fællesskab, at de kommende beboere i ejerboligerne ved, hvad det indebærer at bo i et bofællesskab. Derfor afholder vi samtaler og workshops, når salget går i gang. Vi orienterer løbende om dette i nyhedsbrevet, du kan skrive dig op til via kontaktformularen her på siden.  

Hvordan skriver jeg mig op til Kernehusene?

Ved interesse for Kernehusene, der er placeret i bofællesskaber, kontakt Alma Scheftelowitz fra Almenr stejlepladsen@almenr.dk.

Hvad indebærer det at bo i Kernehusene?

Det kan du læse meget mere om på siden om Kernehusene. De 6 bofællesskaber indeholder hver 8 boliger på 86-141 kvm inkl. andelen af fællesarealer (fællesrum og -køkken samt orangeri).

Er der ejerboliger, som ikke er i et bofællesskab?

Ja, der kommer almindelige, private ejerboliger i alle tre etaper af byggeriet. Bygherre er i proces med at undersøge, hvor mange der skal sættes til salg, og hvor de er placeret på Stejlepladsen.

Skriv dig op til nyhedsbrevet her på siden for at følge med.

Ejerboliger

Hvordan og hvornår skriver jeg mig op til en ejerbolig?

Du kan allerede nu udfylde kontaktformularen her på siden. Du skriver dig dermed også op til at modtage nyhedsbreve løbende, så du er sikker på at få den rette information undervejs og blive holdt opdateret på projektet.

Ved interesse for ejerboligerne kontakt Maria Schlichting fra Sweet-Homes på stejlepladsen@sweet-homes.dk, tlf. 2464 0788.

Hvornår går salget i gang?

Salget af ejerboligerne går i gang fra januar 2026 Vi orienterer løbende om salgsstart i nyhedsbrevet, du kan skrive dig op til via kontaktformularen her på siden.  

Lejeboliger

Hvordan og hvornår skriver jeg mig op til en privat lejebolig?

Du kan allerede nu udfylde kontaktformularen her på siden. Du skriver dig dermed også op til at modtage nyhedsbreve løbende, så du er sikker på at få den rette information undervejs og blive holdt opdateret på projektet.

Ved interesse for lejeboligerne kontakt Maria Schlichting fra Sweet-Homes på stejlepladsen@sweet-homes.dk, tlf. 2464 0788.

Hvad er priserne på lejeboligerne?

Priserne er ikke meldt ud endnu. I kontaktformularen kan du skrive dig op og modtage nyt fra ejendomsmægleren. De vil orientere om priser, når disse er fastsat.

Hvornår går udlejningen i gang?

Udlejningen af lejeboligerne går i gang fra november 2025. Vi orienterer løbende om udlejningsstart i nyhedsbrevet, som du kan skrive dig op til via kontaktformularen her på siden.  

Almene boliger

Hvordan skriver jeg mig op til en almen bolig?

Hvis du er interesseret i en almen bolig, skal du kontakte KAB for at høre nærmere om opskrivning. Stejlepladsen P/S og dets mæglere formidler ikke selv almene boliger. Se mere på https://www.kab-bolig.dk/stejlepladsen

Hvem opfører de almene boliger?

Ejendomsselskabet Stejlepladsen P/S har indgået et samarbejde med KAB om udviklingen af de almene boliger på Stejlepladsen.

Denne browser understøttes ikke længere

Du skal skifte til en moderne browser, før funktionerne på hjemmesiden virker.

Vi anbefaler at bruge en af de moderne browsere: Google Chrome eller Microsoft Edge. En af disse er sikkert allerede installeret på din computer, ellers kan du hente dem her:

Det er under alle omstændigheder på tide at skifte, da Microsoft pr. 31. december 2019 ikke længere understøtter Internet Explorer. At surfe nettet via Internet Explorer udgør dermed en sikkerhedsrisiko for din computer og dit data.

Kontakt mægler

Lorem ipsum