Hvad gør Stejlepladsen til noget særligt?

Visualisering fra Stejlepladsen

Stejlepladsen bliver helt anderledes end de andre kvarterer i København. Bydelen bliver præget af en legende arkitektur, der afspejler områdets historie og selvbygger-ånd, men fortolket ind i topmoderne boliger. Naturen er tænkt ind i bydelen, hvor vi planter hundredevis af nye træer og etablerer et stort, grønt område langs vandet.

Varierede boformer kommer til at huse engagerede mennesker, der vil fællesskabet og ønsker sig en grønnere livsstil tæt på vandet. Her får idéerne lov at leve, fælles projekter bliver ført ud i livet, og der er kort fra tanke til handling.

Stejlepladsen skal være det hjem, man glæder sig til at komme hjem til.

Billede fra Fiskerhavnen

Visualisering af visionen på Stejlepladsen
Visualisering af visionen på Stejlepladsen

Mangfoldig arkitektur med lokal forankring

Stejlepladsens arkitektoniske udtryk er varieret og trækker inspiration fra Fiskerhavnens spontane og selvgroede karakter. Det betyder, at hver enkelt bygning har sit eget særpræg og sin egen genkendelighed, der både skaber en særlig tilknytning for beboerne og mangfoldighed i bykvarterets samlede udtryk.

Bygningsfacaderne bliver farverige og vil blandt andet bestå af træ, tegl og metal. Op til 30% vil være genbrugsmaterialer. Det varierede, men afstemte udtryk spejler Fiskerhavnens særlige ånd og det lave, selvbyggede træbyggeri ved sejlklubberne.

En maritim kulturhistorie

På Stejlepladsen er du omgivet af Københavns maritime kulturhistorie til alle sider. Grænsende op til det nye bykvarter ligger Fiskerhavnen, en rå og charmerende perle kendt for sine gamle træbygninger i alskens farver og kreative gør det selv-løsninger.

Gennem de sidste 70 år har fiskerne haft deres gang i Fiskerhavnen og hængt fiskegarn til tørre på pæle - eller stejler. Derfra har Stejlepladsen fået sit navn.

Mod syd grænser Stejlepladsen op til en række sejlklubber, og i sommersæsonen er der liv og summen og adgang til nogle af klubbernes hyggelige beværtninger. Du kan også lægge vejen forbi Sydhavnstippen for at nyde vandet og den vildtvoksende natur i selskab med græssende får og alpakaer. Der er kun en kort gåtur fra Stejlepladsen til roen i den bynære natur.

Billede fra Fiskerhavnen
Billede fra Fiskerhavnen

Følg med i Stejlepladsens udvikling

Billede af bogbyttecentral fra Fiskerhavnen