Bofællesskaber i byen
Tæt forbundet til natur og naboer
Stejlepladsens bofællesskaber, Øst for Tippen er for os, der drømmer om mere fællesskab – en måde at leve på og et sted at have vores udgangspunkt fra.
Vi har fællesspisninger, fælles interesser, og er fælles om både hverdag og fritid. Vi kommer til at bo lige ved Københavns kaj.
Vi kunne have kajakker, saunaklub, og vi kunne endda have vores egen sejlklub med egen båd. Det er noget vi beslutter i fællesskab; hvad vi drømmer om og vil realisere.
Måske er du én, måske er I to, måske er I snart flere. I bofællesskaberne er der mulighed for plads til både familier eller en hel flok venner, der drømmer om at bo tæt på hinanden i et byhus.
Bofællesskaberne Øst for Tippen består af seks arkitekttegnede byhuse, som færdiggøres i tre etaper. Hvert byhus er otte private enheder (ejerlejlighed) af varierende størrelser. Dertil deler vi i hvert byhus et fællesrum med køkken og fælles orangeri på toppen.
I alt 48 private boliger fordelt i de seks byhuse.
Du kan stadig nå at skrive dig på venteliste.